Om Gejls auto
Kasper Gejl
Hos Gejls auto møder du Kasper Gejl, der er indehaver af Gejls auto. Kasper blev udlært automekaniker tilbage i 2011 og har arbejdet som mekaniker lige siden. I 2018 startede Kasper sit firma og værksted op ved siden af sit fuldtidsarbejde som mekaniker. Han tog efterfølgende springet og gik fuldtid med firmaet i 2021.
Kasper har altid holdt sig opdateret med den nyeste viden. Han har bl.a. uddannet sig til diesel-tekniker, Hyundai-tekniker og bilsælger. Derudover har han deltaget i diverse kurser med vigtig viden om de nyeste teknologier som f.eks. el- og hybridbiler.
Du kan derfor være sikker på, at du får den bedste hjælp uanset din bils problem og bilmærke.
Værkstedet
Du finder Gejls auto på Højvangsvej 22 7260 Sdr. Omme. Her danner den store værkstedsbygning rammen for alle reparationer på din bil.
I værkstedet er der bl.a. fire autolifte, og i rundbuehallen ved siden af er der masser af plads til opbevaring af dine sommer- og vinterhjul.
Kør blot ind ved indkørslen ved det blå skilt ved vejen, så finder du Gejls auto.
Vi er el- og hybridcertificeret
Hos Gejls auto er vores el- og hybridkoncept din garanti for kvalitet. Vores værksted er certificeret og kontrolleres årligt af Teknologisk Institut. Det sikrer, at vi har det rette udstyr, følger bilfabrikkernes instruktioner og at vores mekanikere er specialuddannede.